A Short History of Decay | LP | Nothing

Udgives på farvet, begrænset vinyl (Candy-Corn)

Nothing har altid været regelbrydere. Shoegaze-oprørere, der har genopfundet den typisk lette genre efter deres eget, hårdtslående amerikanske billede. Outlaw-digtere, der udfolder eksistentielle angst på kilometerbrede lærreder af fuzz og rumklang. Begyndende som et soloprojekt i et soveværelse i Philadelphia i 2010, har musikken fra Nothing altid indfanget hele spektret af det at være menneske, både det skrigende raseri og den hviskende sorg. "A Short History of Decay", det femte soloalbum fra Nothing og det første for Run For Cover Records, udvider denne horisont endnu mere og tilbyder den hidtil mest højopløste fremstilling af Nothing. Bandet har aldrig lydt så kolossalt, aldrig føltes så intimt, aldrig været så ærligt. Med det stærkeste arsenal i den konstant skiftende besætning af Nothing – guitarist Doyle Martin (Cloakroom), bassist Bobb Bruno (Best Coast), trommeslager Zachary Jones (MSC, Manslaughter 777) og den tredje guitarist Cam Smith (Ladder To God, også fra Cloakroom) – vidste singer-songwriter Domenic "Nicky" Palermo, at han havde den nødvendige manpower til at indspille bandets hidtil mest ambitiøse album. Det blev skrevet og produceret sammen med Whirr-guitaristen Nicholas Bassett, yderligere produktions- og mixarbejde blev udført af Sonny Diperri (DIIV, Julie). a short history of decay er det musikalsk mest modne statement i Nothings katalog. Sange som "Cannibal World" og "Toothless Coal" er katastrofale udbrud af mekaniseret industrial-gaze, der lyder som My Bloody Valentine – bare mere ekstremt. I den anden ende af spektret står det kunstfærdigt dystre "Purple Strings" med et smukt strygerarrangement, hvor harpespilleren og to-gange Nothing-bidragsyder Mary Lattimore medvirker. Denne barokke sarthed gennemsyrer også andre højdepunkter på "A Short History of Decay", især "The Rain Don't Care", en livlig ballade, der kanaliserer den slidte elegance fra Mojave 3, samt "Nerve Scales", en brusende bop, der i sin kombination af hinsides atmosfære og dødbringende præcision minder om Radiohead. Palermo betegner det nye album som "sidste kapitel". Ikke enden på Nothing, men afslutningen på en historie, der begyndte med Nothings debutalbum fra 2014, Guilty of Everything – endnu et album om tid, anger og konfrontationen med ubehagelige sandheder – og nu med A Short History of Decay finder sin afslutning. Det er lige så meget et øjebliksbillede af Palermos fortid som et spring ind i Nothings fremtid.