Aurora | CD | Lathe Of Heaven

Lathe of Heaven vender tilbage med deres andet album Aurora, en dristig udvidelse af deres lydlige og tematiske palet, der udfolder sig som en række levende, følelsesladede vignetter. Aurora er en hidtil uudforsket variant af Lathe of Heaven-lyden, der tilbyder en delikat balance mellem deres punkrødder og en fængslende new wave- og 80’er-postpunk-æstetik, som kombinerer indflydelser fra britisk og finsk postpunk fra midten af 80’erne med subtile nuancer fra 90’ernes og nutidens undergrundspop. Indspillet med Ben Greenberg hos Circular Ruin og mastereret af Brad Boatright, er albummet lydligt påvirket af The Cures melodiske rock, Musta Paraatis gotiske postpunk-synth og intense trommespil samt A Flock of Seagulls’ artpop-vokal og guitarriffs. Tekstmæssigt viger Aurora ikke tilbage for tunge emner. Aurora er tænkt som en samling science fiction-noveller, der er påvirket af temaer som antikolonialisme, mangfoldighed og ligestilling, hvilket afspejles i teksterne. Disse historier er inspireret af romanerne af Ursula K. le Guin, Octavia Butler, Greg Egan og Peter Watts og fører lytteren ind i mytiske, dristige og en smule foruroligende realiteter. Titelnummeret Aurora foregår i en dystopisk fremtid, hvor jorden for længst er forladt på grund af nukleart nedfald – det udforsker temaer som tab, kærlighed og hengivenhed. Oblivion beskæftiger sig med fænomenet semantisk mætning – når man siger et ord ofte nok, mister det sin betydning. Exodus er en nyfortolkning af Theseus’ skibsparadoks og fortæller om oplevelsen af at overføre bevidstheden til en ny, perfekt krop. Andre steder står Portrait of a Scorched-Earth for en direkte modstandshandling. Som en af albummets mest følelsesladede sange bryder den med bandets sædvanlige lyriske abstraktion og er et nådesløst opgør med rædslerne ved moderne krigsførelse og fordrivelse, rodfæstet i Gazas levede tragedie. Lathe of Heaven håber, at Aurora vækker et bredt spektrum af følelser og opfordrer til refleksion over tilstanden i vores virkelighed og menneskeheden. Det er litterært uden at være prætentiøst, politisk uden at prædike og følelsesladet uden at blinke. Hver sang rummer et stykke af et knust spejl, og det, der kommer til syne, er en prismatisk, såret skønhed, der stirrer tilbage med tusind ansigter. Aurora hævder at “skælve uden frygt ind i den drømmeløse glemsel”. Du er hjerteligt inviteret.