Monumental | CD | Ignea

IGNEA giver sig på deres nye album Monumental, der udkommer den 23. oktober 2026 via Napalm Records, nostalgiaen i vold. Efter Dreams of Lands Unseen (2023) navigerer det ukrainske kvartet på de ni nye sange gennem fortidens unikke facetter – fra rummetidens drømme i den kolde krigs storhed og ambition til melankolien over urban forfald og glemte modernistiske strukturer, og videre til den følelsesmæssige tyngde af personlig og kollektiv hukommelse. Alle tekster på Monumental er skrevet af sangerinden Helle Bohdanova. Musikkken er skrevet af keyboardspiller Yevhenii Zhytniuk, også med medvirken fra Bohdanova. Mixing og mastering stod den Grammy-nominerede producer Jacob Hansen for, kendt for sit arbejde med bands som DELAIN, Amaranthe, Volbeat, Amon Amarth, Arch Enemy og Epica. Monumental er IGNEAs andet værk, der blev skabt under krigen i deres hjemland. Indspilningerne fandt hovedsageligt sted i vinteren 2025/26, midt i isnende temperaturer og strømafbrydelser i Kyiv.



Musikalsk blander Monumental tekniske riffs med et industrielt præg, atmosfæriske mellemspil, store kor og melodiske passager for at skildre nostalgiske bølger, hvor mørke, refleksion og ærefrygt mødes. Visuelt og konceptuelt trækker IGNEA på retrofuturisme, modernistisk og monumental arkitektur samt industrielt design. Sådan opbygger de en verden, hvor lyd, billede og erindring bliver ét. Albummet står som en ode til fortiden, er en meditation over tabte og aldrig realiserede fremtidsvisioner og hylder den vedvarende skønhed, der gemmer sig i det skjulte. Åbningsnummeret „Darkness" skaber det følelsesmæssige fundament og bygger det lydlige skelet til den nostalgi, vi flygter ind i, når livet overvælder os, og hvor fortiden altid føles mildere, end den gjorde som nutid. Sangen veksler mellem melankolsk uhyggelige vers og et håbefuldt omkvæd, der kulminerer i et katartisk øjeblik med kor og blastbeats. „Dreams of Lands Unseen" udforsker rumforskningen under den kolde krig – en tid, hvor menneskeheden satte sine største håb til kosmos. I marchmelodierne ligger ekkoet af tidens propagandadrevne optimisme, mens funklende keyboard- og thereminsoloer skaber en karakteristisk firserstemning. Derefter følger „Presence of the Past", som IGNEA dedikerer til urban dekadence, den bittersøde følelse, der ligger i livet i en by, som konstant forandrer sig, forfalder, genopbygges og samtidig skaber glemsel og erindring.



„Prefab" er rave-soundtracket for metalheads, en buldrende hymne med industrial-ikonet Andy LaPlegua fra Combichrist som gæst, hvis uforvekslelige stemme perfekt supplerer både sangens atmosfære og tema. Albummets andet gæsteindslag er „Harmony Manufactured", hvor Helle Bohdanova deler mikrofonen med Britta Görtz fra HIRAES. Hurtige riffs og robotagtige growls skaber en mekanisk puls, mens nøje udarbejdede arrangementer sætter lyd til præcisionsarbejdet i ingeniørkunst og design. I både lyd og tekst udforsker nummeret, hvordan teknisk perfektion stadig kan rumme følelse, skønhed og varig erindring. I „What Buildings Dream of" drosler IGNEA tempoet ned og skaber en metalballade med opløftende omkvæd, hvis subtile elektroniske beats bliver hjerteslaget i den rå struktur af monumental arkitektur. Den er en hyldest til skønheden, skrøbeligheden og det stille indre liv i de bygninger, der former vores landskab og kollektive forestillingsevne. Særligt uventet er „I am in Hell", et kort interludium i stil med en retrofuturistisk tv-reklame fra tresserne. Med „Between No Longer and Not Yet" dykker IGNEA endnu dybere ned i fortiden: Sangen er et doom metal-stykke med mørke jazz-elementer, som lyder som følelsen af at lægge en vinylplade på. Tiden bøjer sig gennem lyden om sig selv og folder med hver omgang af nålen minder ud – en refleksion over den skønhed og sorg, der ligger i nostalgiaen. Det orkestrale outro „Nadir" afslutter Monumental og efterlader lytteren i en tilstand af længsel, håb og stille melankoli.



På Monumental tager IGNEA deres publikum med på en vemodig rejse, der favner nostalgiaen i alle dens højder og dybder. Musik og tekst rummer en blid tristhed – for nostalgiaen bringer trods alt ikke kun smukke øjeblikke, men også bevidstheden om, at den tid aldrig kommer igen …