This Mirror Weighs a Ton | CD | Interpol

„This Mirror Weighs a Ton", Interpols første album i fire år og debut på Partisan Records, viser et band, der vender blikket indad og samtidig bevæger sig fremad. Gennem hele albummet bliver refleksion, forvrængning og perception til en linse, gennem hvilken velkendte former brydes op til noget let fremmed, som at se dem i et andet lys.



Produceret af Grammy- og Oscar-vinderen Andrew Wyatt (ROSALÍA, Charli XCX) og mixet af Dave Fridmann tilfører albummet levende nye teksturer til Interpols verden. Synthesizere, strygere, akustiske guitarer og percussion integreres i sangenes væv, udvider paletten og afslører samtidig farver, der allerede lå og ulmede i den. Intet føles påklistret. I stedet uddyber tilføjelserne bandets sprog, som er præget af tilbageholdenhed, atmosfære og spænding. I centrum står stadig det kreative forhold mellem Paul Banks, Daniel Kessler og Sam Fogarino – et partnerskab, der nu nærmer sig sit 30-års jubilæum og er defineret af intuitiv samhørighed og dynamik, som igen og igen skaber nye muligheder. Resultatet er et album, der føles rummeligt, mystisk og fuld af fremdrift – ikke en genopfindelse, men en videreudvikling, der gør det muligt for Interpol at forandre sig videre uden at miste deres identitet.



„This Mirror Weighs A Ton" / „See Out Loud" er en studie i dualitet, hvor Interpol flydende bevæger sig mellem fortrolighed og afstand. Titelnummeret folder sig ud fra en nøgen progression til noget vidtfavnende og teksturrigt, opbygget af forvrænget bas, en ordløs kvindestemme og en følelse af bevægelse, der virker som en bølge, og former bandets velkendte sprog til noget mere omfattende og ukendt. I modsætning hertil bærer „See Out Loud" DNA'et fra Interpols tidligste værker – skarpt, drivende og direkte – men komplicerer det med flerstemmig sang, skiftende perspektiver og en sjælden brug af Kessler som forsanger. Begge numre afspejler samspillet mellem struktur og spontanitet, som kendetegner „This Mirror Weighs a Ton", og udvider Interpols verden med friske teksturer, mens den instinktive kemi mellem Banks, Kessler og Fogarino forbliver i centrum.



Dobbelt-singlen ledsages af to visuelle værker, instrueret af Nick Steinhardt.