Goths søger konfrontation med døden. Det betyder dog ikke, at de er trætte af livet, eller at de tilbeder døden specielt. Snarere ser de skønhed i forgængeligheden og opfordrer sig selv til at nyde livet, fordi hver dag kan være deres sidste. På den gotiske scene er der ingen stolecirkler eller paneldiskussioner, ingen meditationer eller workshops, der fokuserer på døden. Musik, motiver og tekster bruges til personlig konfrontation og stille refleksion.
Memento Mori
Husk, at du skal dø! Dette er oversættelsen af den rimede prædiken "Memento mori".
Udtrykket er kendt fra nekrologer eller gravsten. Andre ordsprog er også nært beslægtede: "Media vita in morte sumus" betyder "Midt i livet er vi i døden". "Mors certa hora incerta" betyder "Døden er sikker, timen usikker". Disse ordsprog er populære i den sorte scene, for eksempel på tatoveringer eller T-shirt-tryk.
Vanitas
Vanitas-motiver er også populære i den gotiske scene. Vanitas står for alle jordiske tings forgængelighed og betyder noget i retning af Intethed, forfængelighed, løgn, værdiløshed. Typiske motiver for dette er kranier, timeglas eller andet, der gør det klart, at mennesket ikke har nogen kontrol over livet og uundgåeligt må forsvinde. Viden, rigdom, skønhed, magt: Alt går i opløsning med døden. En grundlæggende idé, som den gotiske scene ynder at visualisere. I oden "Vanitas! Vanitatum Vanitas!" af digteren Andreas Gryphius fra 1643 afsløres betydningen.
Dødsdans
Ved midnat kommer de døde ud af deres grave og danser. De kommer i kontakt med de levende og spreder budskabet: "Hvad du er, var vi, hvad vi er, vil du blive!". Dødsdansen er blevet afbildet på malerier og vægge siden middelalderen. Billederne af de dansende skeletter ledsages af vers. På den sorte scene giver dødedansen ofte navn til fester. Talrige sange på scenen beskriver den også, f.eks. sangen "Totentanz" af Corvus Corax.