Det er svært at tro, men neoklassisk musik, som er meget populær på den sorte scene, kan også spores tilbage til postpunken. Hvis man f.eks. lytter til musikken fra Venomettes, som opstod i postpunk-miljøet i midten af 1980'erne, kan man høre klassiske instrumenter og operalignende vokal. Medlemmer af Venomettes var også involveret i kendte postpunkbands som Siouxsie and the Banshees eller Virgin Prunes. Da bandet In The Nursery udkom med albummet Stormhorse i slutningen af 80'erne, blev den neoklassiske genre født på den sorte scene. På samme tid gik Dead Can Dance også på scenen med klassiske instrumenter. Andre repræsentanter er Ophelia's Dream, Arcana, Dark Sanctuary og Love Is Colder Than Death.
Genren neoklassisk musik er kendetegnet ved operavokal - overvejende kvindelig - og brug af klassiske instrumenter. Men det behøver ikke nødvendigvis at være klassisk musik i ordets egentlige forstand. Der bruges også synthesizere eller lydeffekter som klokker eller samples. Der eksperimenteres også, f.eks. med afrikanske slagtøjsinstrumenter, australske didgeridoos eller asiatiske strengeinstrumenter. Der er ingen grænser for den musikalske fantasi. Indimellem bliver naboskabet til rituel eller mørk ambient tydeligt. På scenen byder neoklassiske bands ofte på en stemning, der minder om et besøg i operaen.
